Dansk Tysk Børnehus København
  • Velkommen / Willkommen
  • Om os / Über uns
    • Grundidé / -idee
    • Ledelse / Leitung
    • Team
    • Lokaler / Räume
    • Mad / Essen
  • Pædagogik / Pädagogik
    • Pædagogik / Pädagogik
    • Sprog / Sprache
    • Storbørn/ Vorschulprogramm
  • Det Praktiske / Praktisches
    • Det Praktiske / Praktisches
    • Dokumente/r
    • Links og presse
  • Kontakt
  • Tilmelding / Anmeldung
  • Job / Vikar / Praktikant
  • Gallerie / Galleri
  • Forældrene siger

Forældrene siger om børnehuset...

Wassa, mor til Amelle og Bennett: 
“Der er ingen tvivl om at vi har et fantastisk fællesskab og sammenhold her i huset, som er hel unik. Fordelene ved et lille hus er netop at forældrerne hilser på hinanden, børnene og alle medarbejderne ved navnen og at der altid er tid til en kort snak. Man kan simpelthen mærke at såvel forældrerne som de ansatte bevist har tilvalgt netop denne institution og det gør en kæmpe forskel.
Vi oplever at der i DTB er tid til det enkelte barn, men også til fællesskabet, med masser af udflugter, aktiviteter og læring i børnehøjde, med fokus på det faglige men i høj grad også det sociale, fx “Hvordan er man en god ven?”
Kort sagt, alt det man hører om de pressede dagsinstitutioner, oplever vi ikke her. Vi føler os meget heldig over at vores børn har så mange dedikerede og varme hænder omkring sig - hver eneste dag.”


Esther, mor til Jonathan: 
"Vi er super glade for at have vores barn i Dansk Tysk Børnehus!
De voksne er dygtige og rare, og det er tydeligt, at der her er blevet bygget et solidt fagligt fundament, som giver plads i hverdagen til nærværet, og dannelsen af gode fællesskaber på tværs af hele børnehuset. Der er også en masse aktiviteter både i og udenfor huset, og her kan vi især godt lide de forskellige måder, hvorpå børnene bliver inddraget i projekterne. 
Fx øves demokratisk deltagelse ved at børnene stemmer om hvilke temaer deres projektforløb skal arbejde med. Man kan som forælder bare mærke, at både børnene og de voksne trives i hverdagen. Stor anbefaling herfra!"


Alexander, far til Selma og Helene: 
​"De er på mange sjove ture, børnene må øve sig i noget, der er svært...bål og snitteværksted og mange fede traditioner, som skovture med hele børnehuset og dejlige fester. Det er fantastisk at kunne følge børnenes hverdag igennem FAMLY appen- man har tit lyst til at være med!" 
[email protected]